mandag den 12. marts 2012

Impressionistiske motiver i "Ved Vejen"

"Ved Vejen" rummer mange små scener, der kan holdes sammen med billeder af impressionistiske malere. Når Herman Bang beskriver, hvordan toget når frem til den lille station, er det ikke lokomotivet, man ser, men den vuggende og prustende lyd, man hører, en fjern brusen eller togets store lygter og dampen, der strømmer ud. Claude Monet malede i 1870erne en række billeder fra den parisiske banegård Gare Saint-Lazare på forskellige tider af døgnet og i forskelligt lys, hvor han netop er optaget af spillet mellem lyset, dampen og røgen i den store hal, mens den blå himmel og de lyse, solbeskinnede bygninger danner baggrund. Se et andet billede af Gare Saint-Lazare med tilsvarende motiv, men malet på et andet tidspunkt af døgnet

Claude Monet: Gare Saint-Lazare 1876/77



  • Hvilken rolle spiller toget for romanen?



  • Hvilken rolle spiller toget for personerne i romanen?



  • Find citater, der beskriver toget her. Overvej, hvordan toget fremstilles



  • Hvis du skulle forsøge at tolke toget som et symbol for noget i overført betydning, hvad kunne det så være?



  • Ingen kommentarer:

    Send en kommentar